Zen og kunsten at lave en terrariebagvæg
Denne artikel blev først bragt i Springhalens Nyhedsbrev oktober 2006.
En flot terrariebagvæg er jo en pryd for et terrarium og giver samtidig ekstra opholdssteder for frøerne. Desværre er en nogen af os ikke de helt store kunstnere når det gælder om at modellere den slags op i flamingo eller PU-skum.
Jeg faldt rent tilfældigt over en flamingoplade fuld af fine kvadratiske fordybninger. Pladen blev skåret ud så den passede til et af vore 40x40x40 cm thumbnailterrarier. Noget Knauf flydende folie, lidt kokoshumus og mos blev lokaliseret.
Pladen blev smurt ind i Knauf, Knaufen kommes på i varierende tykkelser for at give et mere spændende relief. Oven på dette blev så drysset kokoshumus og findelt mos. Tilslut blev mos og humus trykket på plads i Knaufen. Alt dette tog sammenlagt 10-15 minutter.
Bagvæggen fik lov at lufttørre nogle dage. Den tørre bagvæg blev nu forsynet med et par strategiske huller til bromelier og andet godt og sat ind i terrariet, der derefter blev færdigindrettet.
Terrariet huser nu en gruppe Ranitomeya reticulata (tidl. Dendrobates reticulatus) som stortrives herinde, der blev knurret lystigt indenfor de først 5 minutter efter indflytningen.
Denne type bagvæg er hurtig at lave, med ganske minimale håndgreb kan den laves endog meget tiltalende. En anden væsentlig fordel er at den kan kasseres uden alt for megen hyl, skrig og tænders gnidsel, hvis man skulle være så uheldig at få sygdom eller skadedyr i terrariet.
Processen fremgår af nedenstående billedserie.
|
|
|
|
|
Forsiden af flamingopladen |
Bagsiden af flamingopladen |
Så er vi kampklare |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Den færdige bagvæg |
Bagvæggen integreret i terrariet |
En glad Ranitomeya reticulata |
|
|
|
|
|
|
||
|
Er den ikke fin? Bemærk springhalen! |
Uddybende artikler
| Ernæring | Opdræt | Terrarieindretning | Planter |
| For lidt og for meget - vitaminer og mineraler | Fra æg til kønsmoden frø | Zen og kunsten at lave en terrariebagvæg |
Maya, Kirsten og Flemming
Telefon 6094 2547, Email: info@springhalen.dk