For lidt og for meget… Vitaminer, mineraler og andet godt

Denne artikel blev oprindeligt bragt i Springhalens Nyhedsbrev oktober 2006.

Frøers ernæring og deres behov for mineraler og vitaminer er et altid brandvarmt emne. Alle har en mening om det, men kun ganske få ved egentlig noget om det… Jeg håber alle, både garvede som ny frøtosser kan bruge de følgende småprovokerende linier til noget fornuftigt.

Vi prædiker jo alle til de nystartede at, de skal huske at pudre deres bananfluer med dette og hint pulver, dels fordi det gør det nemmere at arbejde med fluerne og dels fordi vi erfaringsmæssigt ved at frøerne og deres afkom bliver sundere. Men der er jo nogle problemer ved det. En del frøer bliver tilsyneladende enige med sig selv om, at alt de bliver tilbudt, der ikke smager som bananfluer dækket med vitaminpulver, ikke er mad!

I naturen er der ingen små grønne mænd, der går rundt og pudrer frøernes foder med vitamineralfoder alligevel formerer de sig lystigt og sandsynligvis med en lavere frekvens af tændstikben end vi ser/har set i hobbyen (eller også overlever disse ikke længe nok til at de bliver bemærket).

Det handler selvfølgelig om, at vi ikke fodrer dyrene optimalt på en ren bananfluediæt. Holger Birkhahn en tysk kemiker og opfinderen af Amivit, et vitamineralpulver tiltænkt farvefrøer, skrev i 1991 en lille artikel, hvor han gjorde rede for sine studier af aminosyresammensætningen af foderdyr og farvefrøer (H. Birkhahn. Neue Erkenntnisse über die Aminosäureversorgung bei Dendrobatiden. Herpetofauna 1991. 13(74):23-28). Ideen til sine studier fik han fra en artikel om husdyrernæring, der beskrev hvordan fodring med relativt store mængder aminosyrer gav sundere og stærkere ungdyr med færre misdannelser end kontrollerne.

Indledningsvis blev aminosyresammensætningen af små bananfluer og springhaler sammenlignet, det viste sig at springhaler indeholdt næsten dobbelt så meget af de forskellige aminosyrer end bananfluerne, og at springhalernes aminosyresammensætning var tættere på vildtfangne Dendrobates leucomelas’s end bananfluernes.

Næste trin bestod i at sammenligne vildtfangne frøer med små skrantende opdrætsdyr og sunde opdræts dyr med opdrætsdyr med misdannelser. Undersøgelserne blev foretaget på få dyr (4 dyr i hver gruppe) og desværre viser Birkhahn ikke variationen i resultaterne, så vi kan ikke vurdere om det drejer sig om tilfældigheder eller videnskab. Der er flere andre kritikpunkter, bl.a.  fremgår det ikke om forsøgene var blindede og der er heller ikke taget hensyn til, at en misdannet frø ikke er så god til at fange foder som en rask frø og derfor vil have mindre muskelmasse. Men summa summarum De sunde og vildtfangne dyr have i gennemsnit et 10% højere indhold af aminosyrer end de sølle og syge dyr.

Derpå udviklede Birkhahn sin egen vitamineralblanding. Vitamin- og mineraldelen blev taget fra det allerede eksisterende Osspulvit, der blev lavet to varianter et med og et uden tilsætning af aminosyrer. Ungdyr fodret med den aminosyreholdige blanding voksede hurtigere og blev større end kontrollerne. Et par frøer der konstant lagde dårlige æg og et andet par der hele tiden fik unger med misdannelser fik foderdyr pudret med den amino syreholdige blanding og problemerne rettede sig efter 2-3 måneder.

Så sammenfattende ved at pudre underlødige foderdyr med et proteinrigt tilskud blev de gjort lødige. Kunne man ikke i stedet have arbejdet på at gøre sine foderdyr mere næringsrige?

Idealet ville være at tilføre foderdyrene næringsstofferne i ideel mængde i deres kost (gutloading), vore frøer er jo hvad vore foderdyr spiser! Bananfluer pudret med vitaminpulver svarer lidt til en rød pølse+ 1 vitaminpille + 1 fiberpille, et ideelt sammensat foderdyr svarer til vores idealkost, hvor alle behov er dækkede.

Endnu har vi ikke nogen fornuftige gutload løsninger til specielt bananfluer, så derfor er vi nødt til at springe over hvor gærdet er lavest og bruge kosttilskud, men vær forvisset om at vi arbejder på sagen. Men man kan i alt fald sørge for at bruge en næringsrig bananflueblanding, og ikke blot corn flakes og sukker tilsat lidt bagegær.

Mht. vitamineralpræparater er der indenfor vores verden 4 relevante præparater: Amivit A, DendroCare, Korvimin ZVT +Reptil samt en amerikansk vitamineralpille til mennesker Centrum Silver, der mig bekendt desværre ikke kan fås i Danmark. Disse blandinger er sammensat rimeligt korrekt og har hver deres for- og bagdele. Amivit A er baseret på Birkhahns eksperimenter, DendroCare er udviklet af Chris van den Lingen, en hollandsk frøtosse, og udmærker sig specielt ved et lavt indhold af vitamin A. Korvimin er udviklet af den tyske dyrlægeforening på basis af nyere studier og er tæt på idealet. Centrum Silver indeholder et utal af spormineraler som ellers kun findes i Korvimin. For at være helt sikker på at dække dyrenes behov skal der også pudres med kalk, f.eks. foderkalk.

Ved skiftevis at bruge Korvimin, foderkalk og det ene eller begge af de to andre præparater nævnt her i nyhedsbrevet nærmer vi os en idealtilstand. Sørger du tillige for at variere dine frøers kost og tilbyde dem en årlig ynglepause kan du med god samvittighed hvile på dine laurbær. Der skal ikke pudres ved alle fodringer, for mange vitaminer og mineraler kan være lige så skadelige som for få, der kan bl.a. ses lever- og nyrepåvirkning, der i svære tilfælde kan ende med døden. Herunder er de vigtigste vitaminer og mineraler kort gennemgået.

Vitamin A mangel er så godt som aldrig et problem for frøer. Tegn på vitamin A mangel i krybdyr og padder er øjenirritation, snue og vejrtrækningsbesvær.

Vitamin A overdosering kan give akut leversvigt og død. Der har været en del snak blandt hobbyfolk om pludselig blandt deres frøer pga. dette og hint vitamineralpulver, men der mangler simpelthen data. Angsten for vitamin A overdosering er årsagen til at Dendrocare nu har reduceret A-vitamin indhold. Det vigtigste er dog at vitaminerne A, D og E er i det rigtige forhold: 100:10:1. Men altså en god grund til ikke at pudre ved alle måltider.

Vitamin D er livsnødvendigt for kalkstofskiftet, mangel på vitamin D betyder at dyrene ikke kan optage kalk fra deres tarm og resulterer i bløde, misdannede knogler (rachitis, engelsk syge). Flere dyrearter, bl.a. mennesker, danner D-vitamin forstadier i huden ved bestråling med sollys. Om (alle) padder har brug for ufiltreret sollys/UV-B eller om de kan klare sig med vitamin D i kosten er ikke ordentligt undersøgt. Der er kun ganske få seriøse studier der peger i flere forskellige retninger overfor en pærevælling af anekdoter og reklamer for dette og hint super-duper-lysstofrør. Anekdotisk kan nævnes at Dieter Bretz angiver at have kureret kramper hos ungfrøer med UV-lys.

Overdosering af vitamin D vil resultere i ophobning af kalk i indre organer, såsom nyrer, hjerte og lever og kan medføre døden, typisk p.g.a. lever- og nyresvigt.

Kalk/fosfor. Kalk og fosfor følges ad i mineralstofskiftet. Det er vigtigt at dyrene får disse mineraler i det rette forhold nemlig 2:1. Et stort problem er, at insekter har en negativ kalk:fosfor ratio, de indeholder simpelthen alt for meget fosfor. En god grund til at gut-loade sine insekter med kalk inden de fodres til dyrene. Husk også at fodre med krebsdyr såsom tropiske hvide bænkebidere, idet disse fra naturens hånd er små kalkbomber. Kalkmangel viser sig ved pludselig død og kramper, kramper kan dog også udløses af andre faktorer såsom stress. Men husk at vitamin D er en nødvendighed for at dyrene kan optage kalk.

Summa summarum i naturen får frøerne deres behov for vitaminer, mineraler og aminosyrer dækket via kosten. I fangenskab lever hovedparten af frøerne af bananfluer, der primært udmærker sig ved at have den rette størrelse og at være nemme at lave i store mængder, men altså ikke kan dække frøernes behov. Vi må derfor pudre fluerne med vitamineralblandinger og kalk for at gøre dem sundere, hvilket indebærer en vis risiko for overdosering. I de kommende år bør fokus være på udvikling af nye og bedre foderdyr og gutload-teknikker, der øger foderdyrenes næringsindhold.

Man kan allerede nu gøre meget selv. Når man fodrer med springhaler rystes disse ned i en bøtte med kalk og springhalefoder, efter nogle timer kan man se at springhalerne har skiftet farve, som tegn på næringsoptagelse, de er nu klar til fodring. Næringsindholdet i nyklækkede bananfluer, lavet på kvalitetsmedie f.eks. vores blanding, vil være en del højere end i Birkhahns studier. For at gutloade fluerne kan man hælde foderfluerne i et glas med friskblandet medie, i løbet af en dag eller to kan man se, at deres maver strutter af den optagne næring hos hunnerne af æg under udvikling. Se det er godbidder!

Uddybende artikler

Maya, Kirsten og Flemming

Telefon 6094 2547, Email: info@springhalen.dk