FAQ

FAQ betyder frequently asked questions, altså spørgsmål der har det med at dukke op igen og igen. Gør dig selv og os andre den tjeneste at læse disse sider igennem INDEN du stiller spørgsmål, der allerede er svaret på her!
Rækken af spørgsmål og svar vil stille og roligt blive udvidet efterhånden som vi får tid.

Hvem er Springhalen?
Vi er Kirsten, Flemming og Maya Andersen. Vi bor på Nordfyn og har holdt farvefrøer og alle mulige andre dyr helt tilbage til barndommen. Kirsten og Flemming arbejdede i 1998-2001 i USA og opdrættede selvfølgelig også frøer dengang. Vi deltog i flere messer hvert år bl.a. International Amphibian Day.
Vi leverer farvefrøer, foderdyr af høj kvalitet og eget opdræt til både hobbyfolk, zoos og faghandelen i Europa og USA.. Vi arbejder konstant på at udbrede hobbyen og ikke mindst på at skaffe nye spændende ting frem til alle jer.

Er frøerne giftige?
Vildtfangne dyr udskiller et giftigt hudsekret. Afhængigt af arten  varierer styrken  fra en brændende fornemmelse ved kontakt til respirationsstop og død hvis giften går ind i blodbanen.
Dyrene laver deres gift på basis af giftige myrer, får de ikke disse vil de miste deres giftighed. De fleste frøer på markedet er opdrættede i fangenskab på en diæt af bananfluer og er således fuldstændig harmløse.
Men du skal ikke gå og røre ved dine frøer, deres aarte hud kan ikke tåle det. Så hold fingrene i lommen.

Hvilken frø er den giftigste?
Den giftigste art er Phyllobates terribilis, efterfulgt af P. aurotaenia og P. bicolor. Giften fra disse tre arter bruges stadig til at gøre pilespidser giftige med.

Hvor længe lever frøerne?
Farvefrøer kan sagtens blive 8-15 år gamle hvis de får en anstændig behandling.

Hvordan kommer jeg igang?
Meld dig ind i NHF, hvor du vil møde andre med den samme interesse. Inden du køber dine første frøer skal du have et fungerende terrarie og adgang til foderdyr. Frøerne købes bedst hos private opdrættere, der ved hvad de har med at gøre. De vil også kunne hjælpe dig i gang med terrariet etc.
Læs en generel introduktion til hold af farvefrøer i terrarium her.

Hvorfor hedder de farvefrøer?
Navnet farvefrø gælder egentlig kun arten Dendrobates tinctorius. For efterhånden mange år siden florerede en myte om, at indianerne kunne få papegøjer til at ændre farve på deres fjer ved at gnide dem med sådan en frø. Navnet er blevet hængende. Et andet navn for denne gruppe frøer er pilegiftfrøer.

Hvilken art skal være min første?
Den første "farvefrø" bør ikke være en farvefrø, specielt ikke for børn. Det bedste dyr at starte med er en orientalsk klokkefrø. De er flotte, nemme at holde og lette at få til at yngle. Kan man holde og yngle disse kan man gå videre til en af de større arter af dendrobatider. Når man kan holde og opdrætte en eller to arter af disse kan man gå videre til de små, sky og lidt mere tricky arter.
Start med en større, farverig og aktiv frø. F.eks.
Dendrobates arterne: grøn auratus, leucomelas, tinctorius, galactonotus eller azureus.
Epipedobates tricolor.
Phyllobates-arterne: bicolor og terribilis.
Men lad nu være med at holde frøer i 2 måneder og så føle at du er verdensmester, købe et anlæg til flere tusinde og nogle miniature-arter til det samme som du slår ihjel i løbet af en meget overskuelig tid...
Giv det lidt tid, få opdræt på dine frøer gerne i flere generationer. Og udvid så stille og roligt - hvis det er det du vil!

Hvor kan jeg læse mere?
Der findes endnu ikke en brugbar dansksproget bog om disse frøer. De bedste bøger er skrevet på tysk, men der findes da også en række engelsksprogede bøger man kan sætte tænderne i. Listen herunder er et udtryk for min personlige smag og er slet ikke komplet.

Ralf Hesselhaus
Pfeilgiftfrösche/Poison arrow frogs.
En klassiker, er forældet på nogle enkelte punkter, men et godt sted at starte.

Jack Wattly & William Samples
Poison Dart Frogs (Success With an Amphibian Pet) // Breeding  Poison Dart Frogs -Amphibians Quarterly.
En glimrende lille sag med et væld af gode og informative fotos. Bogen har en fejl, siderne falder ud efter et par gennemlæsninger.

Endelig er der internet, som for alt andet i verden gælder at kvaliteten af informationerne varierer meget. Her er der nogle links at starte med.

Hvad spiser de og hvor kan jeg købe deres foder?
Farvefrøer og andre frøer er ROVDYR, de spiser ikke planter. De har behov for levende foder af passende størrelse. Farvefrøer har meget små munde og deres foder må som en tommelfingerregel ikke være større end deres øjne.
Hovedfoderet er bananfluer og for specielt de mindre arters vedkommende springhaler. Du kan købe alle dine foderdyr hos os. Det bedste er at man selv laver sine foderdyr, men vi tilbyder også en abonnementsordning til dem der ikke ønsker at bruge tid på dette.

Hvor mange bananfluekulturer skal jeg lave om ugen?
Det klogeste er at lave lidt mere end du har brug for, foderkriser er en del af hobbyen, og der er ingen grund til at miste dyr over noget så banalt. Lav to kulturer om ugen, så har du altid nok. Alternativt kan vi tilbyde en billig abonnementsordning. Vi laver fluer hver dag og kan derfor tilbyde fluekulturer fra helt nylavede til høstklare. Med 8 fluekulturer og f.eks. 2 bakker springhaler er foderbehovet for mindst 3-4 frøer dækket i en måned, for kun kr 250,- inkl. porto!

Hvorfor har I så mange forskellige foderdyr
Når nu frøerne hovedsaglig lever af bananfluer?. Ligesom alle andre har frøerne brug for en varieret kost, det er derfor godt at kunne give dem noget andet end bananfluer en gang imellem. Desuden kan det være svært at mætte de største arter med bananfluer.
Variation i foderdyrene og dermed variation i næringen giver sundere og mere produktive dyr.
Og så synes Flemming det er spændende at afprøve nye arter ;-)
Om sommeren er det en rigtig god ide at supplere med vildtfangne foderdyr, derved får frøerne adgang til en ny verden af smagsindtryk, mikronæringsstoffer og lidt spænding i tilværelsen.

Hvor meget skal en frø have at spise?
Det kommer an på hvor gammel frøen er og ikke mindst om det er en stor eller lille art. Du kan vurdere om frøen får hvad den skal have at spise ved at kigge på den. Frøerne skal være godt i stand, du skal dog være opmærksom på at hanner er slankere end hunnerne. Men de må ikke ligne en tændstik med ben.
Små unger skal fodres dagligt med små mængder ældre dyr 2-3 gange ugentligt.
For at sikre, at der altid er noget at spise er det en god ide at pode terrarierne med tropiske bænkebidere og springhaler. De fungerer som skraldemænd og et velkomment tilskudsfoder.
En halv banan placeret på et strategisk sted vil virke som et samlingssted for foderdyr i terrariet og der vil hurtigt vise sig bananfluelarver. Bananfluernes larver ædes med stort begær af næsten alle dyr.

Hjælp jeg skal på ferie, hvad gør jeg nu?
VI tilbyder foderdyr i abonnement, så vi kan hver uge sende en passende portion foderdyr til din nabo eller din gamle mor som så kan fodre frøerne.
Mens du er væk kan du jo ikke selv lave fluer, så der kan vi lave fluerne for dig. Når du så kommer hjem sender vi dig dine feriefluer, og du vil ikke kunne mærke at du har æret bortrejst.

Hjælp jeg har fået en kasse foderdyr med posten, hvad nu?
Lad gerne kassen stå en times tid ved stuetemperatur inden du åbner. Tag de enkelte kulturer forsigtigt ud og kig dem efter.

Bananfluer: Plastlåget og engangsvaskekluden fjernes og erstattes med et stykke køkkenrulle holdt på plads med en elastik. Vildfluer kan ikke komme igennem papir. I beholderen er der rigeligt med køkkenrulle, det beskytter kulturen under transport. Du kan roligt tage dette ud nu. Husk en kultur holder ikke evigt. Er kulturen sort af fluer er det klogt at smide en bid banan ind til dem, ellers kan de dø af sult og tørst inden for få dage

Hvordan laver jeg foderdyr?
VI har skrevet vejledninger til hold af de forskellige foderdyr vi sælger. Efterhånden som vi opdaterer hjemmesiden vil der komme billedserier og evt. videosekvenser, der viser foderdyrene og deres pasning.

Hjælp min frø er syg, hvad gør jeg?
Frøsygdomme skal helst forebyggges, ikke behandles. Du kontakter din frø-forstandige dyrlæge, som du naturligvis har fundet inden du købte frøen. Dem er der ikke så mange af, men hvis du melder dig ind i NHF, vil du lettere kunne få hjælp. VI er i gang med at opbygge en sektion om sundhed og sygdom i frøverdenen, ikke som selv instruktioner men for at gøre livet lidt nemmere for din måske ikke helt frø-vante dyrlæge.

Kan jeg holde flere arter sammen?
Ja det kan du godt, men.... Dendrobates-arter kan krydse med andre Dendrobates-arter osv. Vi ser i hobbyen ikke med milde øjne på folk der falbyder hybrider, altså krydsninger. Den slags er ødelæggende for frøholdet.
Er du ikke interesseret i avl er der selvfølgelig ikke noget i vejen for at holde forskellige arter sammen, såfremt du destruerer evt. æg og haletudser.

Kan jeg holde andre dyr sammen med frøerne?
I større terrarier kan man holde andre små dyr med farvefrøerne, såsom Phelsuma klemmeri, visse Rhampholeon-arter og visse små tropiske salamandre. Mantellaer fra Madagascar ligner farvefrøer men må ikke holdes sammen med disse, de har brug for en væsentligt lavere temperatur for at kunne trives.
Vi arbejder pt sammen med andre frøtosser på at vurdere en række forskellige andre dyr som selskab til frøerne. Efterhånden som vi finder gode ledsagearter vil disse blive beskrevet og vore opdrætsdyr udbudt til salg.

Hvad betyder 1,2,6?
Antallet af hanner, hunner, unger (altså ukendt køn). Altså en han, to hunner og seks unger.

Ack jeg har fået mider i mine foderdyr, hvad gør jeg?
Mider er desværre en del af tilværelsen. De er alle vegne i vort hjem, i den mad vi køber til os selv og til vore dyr.
Forebyggende kan man bruge buffaloorme i kakerlak og fårekyllingekulturer. I bananfluekulturer gælder det om at kassere kulturerne inden de bliver for gamle. Når man starter ny kulturer skal der være rigeligt med kønsmodne fluer i bøtten. Har man mider og gerne vil af med dem kan pudre fluerne med foderkalk, og så hælde fluerne i en sigte med huller der er så små at kun miderne falder i gennem. Dette gentages 2-3 gange inden man bruger de rensede fluer til at lave kulturer med helst i et helt nyt rum.
I udlandet kan købes hyldemiddel imprægneret med kontaktgift, har man kun få kulturer kan de anbringes i en bakke med sulfosæbevand, evt. mider der forsøger at kravle til en ny kultur vil således drukne.

Maya, Kirsten og Flemming

Email: info@springhalen.dk