PASNINGSVEJLEDNINGER FOR FODERDYR

Efter modtagelse
Er det koldt i vejret anbringes pakken ved stuetemperatur 1 time inden den åbnes. Tag dåserne ud af pakken men ryst dem ikke. Foderinsekterne kan beskadiges hvis man ryster med beholderne. Hvis insekterne er i gået i dvale skal de stå ved stuetemperatur 3-4 timer, og skulle så gerne vågne til dåd.
Om sommeren er der som regel ikke de store problemer. Foderdyrene kan være lidt sultne og tørstige. Check om bananfluernes medie er blevet for tørt og spray det evt. forsigtig med vand. En * ved siden af et foderdyr betyder at det udviser stor variation i størrrelse og derfor kan bruges til flere størrelser insektædere.

Bananfluer (Drosophila sp.)
Vi laver 8 varianter af bananfluer fordelt på 4 arter, fra bittesmå myrelignende vingeløse D. melanogaster til de helt små insektædere over D. buzzatii og D. mulleri til den store gyldne D. hydei til de lidt større insektædere. Ingen af vore bananfluer kan flyve.

Droso A vingeløs lille	Droso B vingeløs lille GYLDEN	Droso C lille krølvinget Turkish Glider	Droso D Lille krølvinget	Droso E D. buzzatii	Droso F D. mulleri	Droso G D. hydei	Droso H D. hydei GYLDEN

Den lille bananflue trives bedst ved temperatur omkring 23 grader, de tre store arter af bananfluer vil gerne have det lidt lunere ca. 25 grader. Som regel er mediet tilpas fugtigt, men især om sommeren kan det være nødvendigt at spraye kulturen med vand.
De små fluer begynder at producere efter 3-4 uger, de store efter 4-5 uger. Kulturerne brænder ud efter 1-2 ugers produktion og skal så kasseres. En gang om ugen laves ny kulturer f.eks. 1-2 stk. pr. terrarium, vi kan anbefale vort eget bananfluemedie, der er let at arbejde med og giver en god produktion af næringsrige fluer.
Til 25-30 halv liters kulturer (12 store kulturer) smuldres 1 pakke gær i et stor skål, 4 tilbuds-bananer brækkes i bidder og kommes derned. Herefter tilsættes ca. 1 ½ liter fluemedie og omkring 1 ½ liter vand og en sjat husholdningseddike. Blandingen røres med elmixer, der tilsættes evt. mere vand, til blandingen har en konsistens som tyktflydende grød. Mængden du laver afhænger selvfølgelig af hvor mange dyr du har.
Af denne grød hældes 2-3 cm op i et bæger. Oven på grøden stikkes en tot træuld, bølgepap, køkkenrulle eller lignende i, som fluerne kan kravle på og maddikerne forpuppe sig i. Kulturen podes næste dag, med 50-100 bananfluer, og lukkes med køkkenrulle og stilles ind til de øvrige kulturer.
Sommetider er det nødvendigt at spraye lidt vand i kulturerne når de er 2-3 uger gamle, er der stor larveaktivitet kombineret med lav fugtighed i rummet vil kulturerne hurtigt tørre ud.
Nylonstrømper og engangsvaskeklude er et dårligt valg af låg, i den daglige produktion. Vilde fluer vil kunne parre sig med dine og i løbet af en overskuelig tid er dine fluer alle flyvende. Vi bruger kun vaskeklude når vi sender med posten fordi de erfaringsmæssigt bedre holder til at pestarbejderne spiller fodbold med kasserne.
Du bør ikke blande forskellige stammer af f.eks. små bananfluer, dette vil også medføre at dine fluer bliver flyvere i løbet af kort tid.
Vores stammer flyver ikke, den lille variant vi har kan svæve men ikke flyve. Så begynder dine fluer at flyve er der altså en vildbasse der har set sit snit til at charmere en af de små tamme damer.
Husk at pudre bananfluerne med kalk/vitamin blanding inden du fodrer dem til frøerne. Lav mindst 1-2 kulturer hver uge. Husk det er bedre at smide døde fluer ud, end at smide døde frøer ud. Når du engang i mellem ikke har tid til at lave kulturer vil du være glad for at du har en overskudsproduktion, så du har nemmere ved at klare problemerne.

Krølvingede stuefluer, Terfly (Musca domestica)
Pupperne anbringes i en passende beholder ved stuetemperatur og fluerne vil klække indenfor en uges tid. Inden fluerne bruges til foder bør man "gut-loade" dem, dvs. lade dem spise sig mætte i noget sødt og næringsrigt, f.eks. rørsukker, druesukker, tørmælk, multivitaminjuice, våde hundepiller osv. Når fluerne er klare til at blive fodret med kan man køle dem lidt så de bliver mere medgørlige og så pudre dem med kalk-vitamin blanding. Har man ikke brug for alle fluerne på en gang kan nogle af pupperne opbevares i køleskabet i op til 6 uger, når de så stilles ved stuetemperatur klækker de inden for en uge. På internet og i litteraturen kan du finde en del forskellige opskrifter hvis du selv vil prøve at dyrke stuefluer, generelt må man dog sige at de lugter en del værre end bananfluer. Men de er et fremragende foder!
Vi har udviklet en lugtsvag vegetabilsk færdigblanding til stueflueopdræt. Mediet tilberedes ved at røre pulveret op med samme volumen vand, altså f.eks. 1 dcl pulver + 1 dcl vand, det nemmeste er at lave kulturen som bananfluer. Mediet røres sammen i fluebøtten, på overfladen af mediet anbringes et par sukkerknalde og et stykke køkkenrulle til at klatre på. En vatrondel dyppet i mælk anbragt på overfladen vil stimulere fluerne til æglægning. Slip en god portion krølvingede stuefluer ind. Dæk med et stykke køkkenrulle holdt på plads med en elastik. Efter et par uger er næste generations pupper at se. Man kan lade fluerne klække direkte fra kulturerne eller bløde mediet op og rense pupperne op. Vil man have rigtig mange fluer røres pulveret op med sødmælk, en bid gær og lidt sukker. Blandingen får lov at stå til næste dag og podes så som ovenfor beskrevet. Denne blanding lugter lidt, men ikke nær så meget som andre opskrifter, og giver et meget stort udbytte.

Springhaler (Collembola)
Vi har nu 6 arter af springhaler i kultur og det er blevet lidt af en sport af få fat på nye arter. Øverst på listen står kæmpespringhalerne fra New Zealand og så nogle af de fantastiske kulørte små væsener der står derude. De almindelige hvide og de blå springhaler trives ved stuetemperatur men trives også ved højere temperaturer, den lyserøde og hvide tropiske springhale trives ved højere temperatur op til 28 grader. Den store og lille grå springhale er begge temperaturresistente.
Springhalerne dyrkes i beholderne de bliver fremsendt i, de fodres et par gange om ugen med f.eks. fiskefoder, lidt tørgær eller Springhalens springhalefoder. En kultur der passes omhyggeligt vil kunne levere en teskefuld springhaler en gang ugentligt i mindst et halvt år. Springhaler kan dyrkes på mange forskellige måder, vi har udviklet den nedenstående metode, der fungerer for alle de arter vi har i kultur. Ny kulturer startes ugentligt til månedligt efter behov. Der fyldes ugødet spagnum i en tom beholder til det står ca. 2 cm højt, spagnummen fugtes godt med en postevand og presses sammen til massen er hård og ensartet, overskydende vand hældes fra. Der tilsættes lidt foder og en slat springhaler. Kulturen passes med jævnlig fodring og efter ca. 2 måneder kan man begynde at høste fra den. Høst ved at banke springhalerne forsigtigt ud af kulturen, anbring evt. hele kulturen i terrariet (lidt springhalemedie bliver hurtigt en del af komposten i et velfungerende regnskovsterrarie), alternativt kan du komme et stykke æggebakke i kulturen, hvorpå springhalerne vil samles så de let kan høstes. Når du høster springhaler så lad dem falde ned i et plastkrus, drys en smule næringsrigt universalfoder derned, dæk bægeret med et låg og vent et par timer mens de kære må spiser løs. Dine springhaler er nu gutloadede, dvs. al den gode næring ligger i deres maver, og klar til at blive serveret for dine sultne terrariedyr.

Støvlus (Liposcelis bostrychophila?)
De fleste arter indenfor denne gruppe foretrækker det fugtigt og køligt. Denne art kan lide det forholdsvist tørt (70% RH) og varmt (gerne op til 30° C).
Dukker af og til op i mel og gryn i husholdninger over hele verden. Stammen vi oprindeligt havde blev fundet af Walter Sail i et parti Koi foder. De fleste dyrker dem på ENTs haletudsefoder. Foderet hældes i bøtten, så bunden er dækket. Bøtten stilles til afgasning et par dage, hvorefter der hældes en flok støvlus i. Dyrene er partenogenetiske, alle dyrene er derfor ens kloner. De lægger æg i små klumper, hvorfra de næsten usynlige nymfer klækker. Ved 20° C går der 56 dage fra æg til fuldvoksent dyr, ved 30° C varer det kun 3 uger. ENTs haletudsefoder er dyrt men dejligt. Men dyrene kan altså sagtens trives på f.eks. fiskefoder kværnet i kaffekværnen, tørmælk, tørgær osv. Man starter en kultur, venter et par generationer og kan så begynde at høste. Høstning foregår nemmest ved at putte et stykke æggebakke ned på mediet efter en dags tid vil de kære små have samlet sig i store mængder på æggebakken. 1-2 gange månedligt kan man dusche kulturen forsigtigt.
Vi har fået en ny portion støvlus fundet i en melpose af Henrik og Pernille, critter-finders extraordinaire, som vi nu arbejder på at opformere.

Ovnfisk (Thermobius domestica)
Hvis man selv vil opdrætte ovnfisk skal de flyttes til en større tætsluttende beholder. Substratet er hvedeklid og æggebakker. Lidt bomuldsvat til æglægning. Foderet er f.eks. fiskefoder eller springhalefoder. Ovnfisk må ikke få det for fugtigt, de dækker deres væskebehov ved at optage vand gennem luften. I beholderen kan man have et lille bæger med en bundsjat vand i til at øge luftfugtigheden en smule, husk at dække det med fint net eller lignende ellers vil ovnfiskene drukne i det.
Ovnfisk har brug for tør høj varme, gerne 35-40 grader for at trives. Generationstiden er 3-6 måneder. Lang tid, men absolut ventetiden værd, for lige pludselig har man masser af ovnfisk i alle størrelser. Ovnfiskene er elsket af større frøer, rovinsekter, edderkopper, salamandre og små øgler såsom bladkamæleoner og daggekkoer. Ovnfisk er ikke basisfoder, men meget nemme at dyrke og uundværlig som tilskudsfoder hvis man holder små og mellemstore insektædere.

Bænkebidere (Trichorhina tomentosa, Porcellio scaber Orange osv)
Vi har nu 6 arter i avl, i forskellige størrelse og med lidt forskellige krav til temperaturen, vi har planer om at få flere arter, specielt større arter i produktion. Stiller ikke mange krav til tilværelsen. Som substrat anvendes fugtig kokoshumus eller til nød spagnum. På overfladen kan man anbringe bark- eller papstykker som bænkebiderne vil gemme sig under. De kan holdes i de firkantede beholdere de kommer i, men hvis man skal lave en større produktion er det en fordel at holde dem i større beholdere. Der fodres med fiskefoder eller springhalefoder, lidt kogte ris, frugt og sågar en død fårekylling glider også ned, en smule kalk bør der altid tilbydes. Bænkebidere er krebsdyr og har brug for kalk til deres exoskelet, ligesom de heller ikke må få det for tørt. Bænkebiderne er simpelt hen naturens skraldemænd. Undgå overfodring ved at fodre lidt men hyppigt. Bænkebiderne vil trives ved 18-28 grader.

Voksmøl (Galleria mellonella og Achroea grisella) og to-farvet frømøl (Plodia interpunctella)
Voksmøl er i naturen snyltere på bikager, det to-farvede frømøl er skadedyr i korn- og foderstoffer. Fodres med gamle bikager eller Springhalens voksmølfoder, et medium baseret på Haydak medium. Vil man selv dyrke dem kan de passende holdes i store plastbøtter. I låget udskæres en passende åbning hvorover limes fintmasket metalnet. I bunden af beholderen anbringes noget sammenkrøllet køkkenrulle, ovenpå dette fyldes 4 cm medium, ovenpå mere sammenkrøllet køkkenrulle eller bølgepap. Derefter en 30-50 møl, pupper eller store larver. Efter 1-2 måneder afhængig af temperatur vil man have larver der er klar til at blive fodret op, undervejs er det nødvendigt at fodre med mere medium.. Holdes ved ca. 25 grader.
God ventilation er MEGET vigtigt ellers brænder kulturerne sammen.
Det lille voksmøl volder normalt ikke problemer i form af larver der forpupper sig i stereoanlæg og bøger - det er til gengæld næsten hverdagskost med det store voksmøls larver - men de sidste bliver til gengæld næsten dobbelt så store og er mere produktive. Vi laver ikke længer lille voksmøl, grundet den lave produktivitet, vi er i stedet skiftet til det endnu mindre og mere produktive frømøl.

Eddikeål (Turbatrix aceti)
Dyrkes i f.eks.1 liters plastbeholdere ved stuetemperatur. Som substrat anvendes 5:4:2 af æbleciereddike:lagereddike:postevand dertil en teskefuld sukker og en lille bid gær. I hver kultur anbringes en æblebåd med skræl og det hele. Derpå sigtes moderkulturen gennem f.eks. et fint kaffefilter og den ny kultur podes, alternativt tilsættes den ny kultur en sjat af den gamle. Ormen er lige glade med om de står mørkt eller lyst. Når man skal høstes sigtes væsken blot f.eks. igennem filtrerpapir og ormene på filtrerpapiret kan derefter fordeles i akvarierne. En sådan kultur holder mange uger, husk blot at hælde ny væske på når det gamle fordamper. Kan deles med jævne mellemrum, så du får nye kulturer.
Eddikeål er et udmærket foder til små fisk, visse haletudser og unge salamanderlarver. Ormene har den specielt gode egenskab at de svømmer rundt i akvariet i lang tid i stedet for blot at falde til bunden, som de andre orme har tendens til. Det ser ud til at en kultur kan holde sig næsten i det uendelige, man skal blot huske at hælde ny eddikeblanding på til erstatning for det brugte.

Mikroorm (Panagrellus redivivus), bananorm og walterorm
Dyrkes i f.eks. firkantede plastbøtter ved stuetemperatur. Som substrat anvendes havregryn rørt op med lidt gær, sukker og letmælk. Til bananormene tilsættes en lille bid moden banan. Der tilsættes orme fra en anden kultur og snart vil der være gang i den ny kultur. Ormene holdes mørkt og kan høstes når de kravler op ad beholderens sider, så deles et stykke god kvalitet køkkenrulle i 9 kvadrater. En kvadrat anbringes ovenpå ormene, den fugtes med en sprayflaske. Låg på og så venter du nogle timer til køkkenrullen er dækket af orm, nu kan du med en teske skrabe rene orm af papiret. Walterorme vil gerne have et mere flydende medie end de to andre.
Disse små orme er et udmærket foder til små fisk, visse haletudser og unge salamanderlarver.

Grindalorme (Enchytraeus buchholzi) og Enkytræer (Enchytraeus albidus)
Grindalorme dyrkes i f.eks. firkantede plastbøtter ved stuetemperatur. Som medium bruges fugtig kokoshumus der anbringes 1-2 cm højt i bøtten. En smule havregryn drysses ud på overfladen, nogle orme fra en anden kultur tilsættes. Oven på herlighederne anbringes et lille stykke glas. Ormene vil samle sig under glasset, og de vil nemt kunne høstes herfra. Der fodres med f.eks. havregryn i små mængder, vi fodrer efterhånden næsten udelukkende med bananfluemedie. Glimrende foder til frøer, salamandre, større haletudser, salamanderlarver og fisk.
Enkytræer dyrkes stort set som grindalorme. Enkytræer har det dog bedst ved temperaturer på 15-18 grader. Enkytræer bør dyrkes i lidt større beholdere f.eks. "negerbolle-bøtter". Som foder egner sig havregryn rørt op med lidt sukker, mælk og evt. lidt fedtstof så der dannes en grødagtig masse, vi fodrer efterhånden næsten udelukkende med bananfluemedie rørt op i mælk.

Microfex (Dero sp.)
En orm, der skulle findes over det meste af verden (forskellige arter), men det er selvfølgelig amerikanerne der har tænkt på at dette kunne være et godt foderdyr. Vi bilder os ind, at vi indtil videre er de eneste i Europa der laver disse små fyre. Microfex er som en slank version af tubifex, ormene har det med at samles i små portionsstore kugler omkring fødeemner. Vi holder vore i slikbøtter fra den lokale høker. 4-5 cm vandhanevand, en klump orme, ingen iltsten, intet bundlag, ingen lys, placeres på gulvet i stuetemperatur. Fodres hver anden-tredie dag med f.eks. bidder af algepiller. Ormene formerer sig ved deling, nogen fordobles deres antal på få dage men typisk sker det 3 gange om måneden. Vandet skiftes ved behov, det gamle vand erstattes med vand direkte fra vandhanen. Målet er at de mange små ormekugler flyder sammen og danner et ormetæppe, så kan man begynde at fodre. Ormene er guf for mindre akvariefisk, haletudser, salamandre og -larver.

Regnorme (Eisenia hortensis)
Eisenia hortensis er som navnet angiver en fætter til brandormen, Eisenia fetida, i modsætning til denne udskiller den ikke et gulligt grimt lugtende sekret når den bliver generet, og så er den væsentligt større. Til gengæld er den ikke en så effektiv yngle- og komposteringsmaskine som brandormen, et lille trick til at sætte skub i begge arter er adgangen til dyregødning, har man f.eks. kaniner kan man lade ormene kompostere deres efterladenskaber. Formentlig er det adgangen til insektgødning, der gør at de som bikulturer hos f.eks. biller fungerer overordentligt godt og helt uden indgriben.
Man lokaliserer en passende mørk plasticbeholder eller en flamingokasse med låg, disse kan købes i byggemarkeder eller fås hos større tropehandlere. I bunden anbringes nogle æggebakker, så der dannes et drænlage, ovenpå dette en blanding af kokoshumus, spagnum, lidt sand og kalk. Har man noget rosenbillelarvejord, der alligevel er på vej i haven vil ormene sætte stor pris på dette. Mediet må gerne i blandes lidt dyregødning, vissent græs, avispapir og visne blade. Bøtten fyldes 2/3 op, på toppen af jorden anbringes en avis eller endnu en gang æggebakker. Der fodres under avisen med madrester, fugtigt papir, visne blade, kaffegrums, gødning, hønsepiller, insektfoder osv. Der fodres i starten måske 1 gang om ugen. Efterhånden som der kommer flere orme, fodrer man med stadig hyppigere intervaller.
Efter et års tid, eller når beholderen er fyldt med kompost ved stuetemperatur kan ormebestanden deles i 2-3 nye beholdere og nogen af ormene kan fodres op eller bruges som agn. Har man problemer med at jorden bliver sur pga. for megen væde og overfodring, kan man lave huller i bunden og siden – dækket med net – og derpå anbringe beholderen oven i en tilsvarende beholder. På den måde kan væsken løbe fra og komposten bliver luftet lidt. Kompostsaften kan samles og bruges til plantegødning i terrarier. Man skal dog være opmærksom på at Eisenia hortensis sætter stor pris på fugtige omgivelser, så udluftning er et tveægget sværd. Ormekomposten er guld værd både i haven og muldblandinger til potteplanter.

Dafnier (Moina macrocopa og Daphnia magna)
Vi dyrker to dafniearter. En lille art Moina macrocopa og en stor art Daphnia magna. Begge holdes i f.eks. 8 liters plastbeholdere fyldt med 15-25 grader varmt vand, 4 sådanne beholdere passer under et 30 watts lysstofarmatur. Der fodres med svævealger og/eller  bagegær opslemmet i vand, små mængder ad gangen. Til Moina skal vandet altid være let tåget, Daphnia skal kun fodres 1-2x ugentligt. Beholderne skal stå lyst, gerne under et lysstofrør. Det er en fordel at have 3-4 beholdere i kultur ad gangen, så er der altid en beholder der kan høstes fra. Vi bruger Moina som biologisk filter og tilskudsfoder i haletudsebeholderne. Filtrerlarver som f.eks. Pipa-haletudser er meget glade for dafnier. Til opdræt af salamanderlarver er dafnier fuldstændigt uundværlige. Og holder man små akvariefisk kan man slet ikke komme uden om dafnier.
Dafnierne fungerer også fint sammen med marmorkrebs og microfex, når man fodrer disse lidt rigeligt kommer der svæv i vandet, og vandet begynder at lugte fælt. Dafnierne udrydder mikroorganismerne og når de dør falder de ned på bunden og bliver spist af krebsene.
Daphnia magna kan holdes udendøre i bassiner året rundt hvis man har brug for store mængder dafnier. I bassinerne vil ofte dukke andre små vandkrebsdyr og insekter op, alt sammen til glæde for dine sultne dyr.
Et lille trick der hjælper kulturen i gang er at tilsætte en teskefuld havejord til vandet, når du starter en kulturer. Derved kommer der straks gang i mikroorganismerne, som dafnierne også lever af. En ferskvandssnegl f.eks. stor mosesnegl (Lymnaea stagnalis) vil hjælpe med at omsætte større foderpartikler og døde dafnier, og bidrager herved til en sund kultur. Læs mere om dafnier på Flemming Petersens dafnieside.

Marmorkrebs (Procamberus sp.)
Stammer angiveligt fra Nordamerika og  vil trives i ledningsvand med temperatur mellem 18 og 28 grader. I let surt vand er dyrene typiske brunlige i hårdt og basisk vand kan dyrene blive blålige. Krebsene er partenogenetiske, dvs. alle dyrene er identiske kloner, der kan formere sig uden parring. Ved 27 grader vil de hver 8. uge få op til 200 små krebseunger, som i løbet af 4 måneder er kønsmodne!
Voksne dyr bliver i almindelighed højest 12-13 cm, men der er rapporter om monstre på 20 cm.
Krebsene er i almindelighed fredelig og kan gå sammen de fleste fisk, syge eller døde fisk bliver selvfølgelig spist. Krebsene skal have gemmested i form af mørke rør, sten og træhuler etc. Et bundlag er ikke strengt nødvendigt men godt udvasket kvartssand vil da blive værdsat. Har man større mængder krebs er et godt filtersystem (f.eks. et Hamborg måttefilter) en nødvendighed.
Foderet kan være fiskefoder, kyllingepiller, agurkeskiver og andet grønt.
Specielt i ufiltreret vand er det en fordel at have Moina dafnier tøffende rundt i vandet som skraldemænd og tilskudsfoder.

Mexikanske ferskvandstanglopper (Hyalella azteca)
Stammer fra Mellemamerika og  vil trives i hårdt (25 GH) modent akvarievand med temperatur omkring 25 grader. Hårdheden opnås ved at komme sepiaskaller eller foderkalk i vandet. Bundlag er ikke nødvendigt, faktisk er det en god ide at fjerne "snask" på bunden da der kan udvikles giftige luftarter her, som kan tage livet af krebsene. Som beholder kan bruges f.eks. to til fire 8-liters Smartboxe belyst med lysstofrør, som til dafnier. Det anbefales at have en smule bevægelse i vandet i form af en iltsten der kører med meget lavt out-put, men det er ikke absolut nødvendigt.
Planter vil blive spist, men kan f.eks. være javamos eller Riccia. Der fodres med kaninpiller, hønsepiller, agurkeskiver og mælkebøtteblade.

Bønnesnudebiller (Callosobruchus maculatus)
Holdes i f.eks. vore bananfluebøtter. I bunden anbringes 3-4 cm black eyed peas eller mungbønner, til at kravle rundt på kan billerne få lidt æggebakke. Det er en god ide at bruge plastlåg med en udluftningsåbning dækket af fint metalnet. Billerne har for så vidt ikke brug for føde, men de er dog glade for at gnave på f.eks. lidt æble. Pas på at der ikke kommer skimmeldannelse i kulturerne.
En generation tager ca. 1 mnd. ved 27 grader. Når de ny biller klækker kan du fodre med dem og starte ny kulturer. Den gamle kultur sigtes i et fint dørslag for at fjerne afføring og kan genbruges 2-3 gange, evt. fyldes ny bønner på. Det er vigtigt med denne månedlige rengøring, der udvikles en del affald og larvernes aktivitet kan få kulturerne til at brænde sammen hvis man ikke passer på.

Kornsnudebiller (Sitophilus granarius)
Holdes i f.eks. vore bananfluebøtter. I bunden anbringes 3-4 cm hvedekerner, til at kravle rundt på kan billerne få lidt æggebakke eller køkkenrulle. Det er en god ide at bruge plastlåg med en udluftningsåbning dækket af fint metalnet. Billerne har for så vidt ikke brug for føde, men de er dog glade for at gnave på f.eks. lidt æble. Pas på at der ikke kommer skimmeldannelse i kulturerne.
En generation tager ca. 1 mnd. ved 27 grader. Når de ny biller klækker kan du fodre med dem og starte ny kulturer. Den gamle kultur sigtes i et fint dørslag for at fjerne afføring og kan genbruges 2-3 gange, evt. fyldes ny kerner på. Hunnerne lægger 2-3 æg om dagen og ligger i alt op til 250 æg i deres livstid.
Det er vigtigt med denne månedlige rengøring, der udvikles en del affald og larvernes aktivitet kan få kulturerne til at brænde sammen hvis man ikke passer på.

Kæmpemelorme (Zophobas atratus)
Kæmpemelormen har opnået status som supermelormen, der er et meget bedre foderdyr end den almindelige melorme. De to små væsener lever faktisk af det samme og dermed bliver næringsindholdet nogenlunde det samme, dog er Zophobas nok en kende federe, og tendens til lidt blødere exoskelet, og bliver op mod 6 cm når den er fuldvoksen. Hvor melormen er supernem at holde og opdrætte er Zophobas en udfordring, der kræver en del tid og relativt høj arbejdsindsats. Zophobas holdes traditionelt på fugtigt spaghnum, et medie der er kendt for at være miders yndlingslevested. Larvere fodres med melormeblanding, hønsepiller, universalfoder osv. Som altid er fugtfoder i form af gulerødder, kartofler osv. fuldstændigt nødvendigt. Zophobas er også blevet populære fordi de, når de går tæt sammen ikke forpupper sig. Larverne har brug for privatliv for at ville forpuppe sig. Vil man i gang med at lave kæmpemelorme skal man altså finde pladsen til f.eks. 250 babymadsglas - et glas pr larve, larverne vælges blandt de larver der vandrer hvileløst rundt ovenpå mediet på jagt efter et sted at forpuppe sig. Larverne vil så forpuppe sig, en del af dem vil dø undervejs, en til sidst vil du få en flok voksne biller, der ligner kæmpeudgaver melorme. De har en helt fantastisk afværgelugt, nærmest som kreosot, der hænger ved fingrene - også efter grundig håndvask. Billerne spiser nogenlunde det samme som larverne. De har brug for et sted at lægge æg, et stykke frønnet træ eller en træklods udstyret med en masse riller vil være fint. Nogle hjemmeavlere har held med at have et stort stykke frønnet træ i kulturen, hvor i larverne forpupper sig og billerne lægger æg. Sådan en kultur gør livet meget nemmere, men det er desværre langt fra altid kæmpemelormene er samarbejdsvillige. Med mindre man er meget dedikeret vil vi anbefale at købe kæmpemelorme, i forhold til arbejdsindsatsen vil udbyttet af en melormefarm og en kakerlakfarm være meget højere.

Melorme (Tenebrio molitor)
Melormen er et klassisk foderdyr, der kendes af alle der har været i en dyrehandel. Melormen har desværre et dårligt ry, der primært skyldes misforståelser og så at melorme, desværre stadig bliver holdt forkert hos dyrehandlere. Hjemmedyrkede melorme kan gutloades, og man kan vælge lige præcis den størrelse larve der passer til ens dyr. Derudover er melormen meget nem at holde. Har du dyr der kan og vil tage melorme, bør du overveje at have en lille melormefarm kørende, så du kan fodre med melorme en gang om ugen, som led i en varieret diæt. Melormen starter tilværelsen som et æg, bliver derefter melormen der vokser fra næsten ingenting til en fuldvoksen larve på næsten 3 cm, larverne forpupper sig problemfrit i mediet (pupperne kan også bruges som foder) Billerne bliver knap 2 cm lange og er næsten sorte og bruges normalt ikke til foder, men når de er helt nyforvandlede og hvide kan de sagtens glide ned.
Dyrene holdes i flade plastbeholdere. Til medium bruges en passende melormeblanding f.eks. vores melormemedie, vort medie er så potent at det sagtens kan strækkes med samme mængde hvdeklid. Fugtfoder i form af f.eks. gulerødder, kartofler og æbler er et must. Har man tiden til det er det en fordel at flytte de voksne biller til nye beholdere hver 2-3 uge, så får man larver af ensartet størrelse og mange flere larver (billerne æder med fornøjelse deres eget afkom). Beholderen indrettes med sammenkrøllet papir eller æggebakker så billerne kan krable rundt.
Dyrene holdes ved stuetemperatur, ved stigende varmegrader op til 25 grader går produktionen hurtigere, men det kan være svært at følge med. Ikke spist fugtfoder fjernes hver 2.-3. dag. Pas på der ikke bliver fugtigt i kulturen idet dette vil betyde en opformering af mider.

Buffalo-orme (Alphitobius diaperinus)
Kaldes også - fejlagtigt - mikroorme, det drejer sig om larverne af hønseribillen, en fætter til melskrubben. Larverne bliver ca. 12 mm lange og ca. 2 mm tykke. De er et fint tilskudsfoder til slings, større frøer og mindre øgler og salamandre, i modsætning til de større skyggebillelarver har de en blød og letfordøjelig hud. Billerne bliver omkring 6 mm lange og er mørkebrune og bruges ikke til foder.
Dyrene holdes i f.eks. 20x20x30 cm plastbeholdere. Til medium bruges din egen personlige "melorme-blanding" baseret på hvedeklid, men med et højere proteinindhold end sædvanligt. Specielt billerne vil gerne have det en kende fugtigere end melskrubber, ud over det sædvanlige fugtfoder i form af f.eks. gulerødder og æbler vil speciel de voksne dyr sætte pris på et mere proteinrigt tilskudsfoder, f.eks. i form af fugtet hundemad.
Til æglægning er dyrene glade for små skåle med lidt fugtig køkkenrulle, alternativt vil de lægge æg i de frugter de får som tilskudsfoder.
Har man tiden til det er det en fordel at flytte de voksne biller til nye beholdere hver 2-3 uge, så får man larver af ensartet størrelse og mange flere larver (billerne æder med fornøjelse deres eget afkom).
Beholderen indrettes med sammenkrøllet papir eller æggebakker så billerne kan krable rundt.
Dyrene holdes ved omkring 30 grader, ikke spist fugtfoder fjernes hver 2.-3. dag.
Alphitobius er gode til at holde midepopulationer i kulturer nede, idet de ikke er blege for at æde miderne som tilskudsfoder. De kan desværre også æde æg af mere nyttige arter så hvis man vil bruge dem til mideudryddelse skal det ske med en vis omtanke, men hos de fleste kakerlakker fungerer de uden problemer.

Rismelbiller (Tribolium confusum)
Hvor man kan kalde Buffalo-orme for "minimelorme" er der her tale om "mikromelorme". Fuldt udvoksede er larverne ikke mere end 5 mm lange, billerne er 3-4 mm og rødbrune. Holdes ved 25-30 grader på en finmalet melormeblanding, gerne 30% tørgær i blandingen (f.eks. vores melormeblanding). I en flødebollekasse hældes et par cm af blandingen og en startkultur tilsættes. Oven på mediet lægges et stykke køkkenrulle, hvorpå billerne samles. Mange giver ikke rismelbiller noget fugttilskud, jeg bilder mig nu ind at produktionen øges ved at de får en lille bid gulerod eller et stykke æble en gang i mellem. Når billerne har været i kulturen i 3 uger flyttes billerne (vha. papiret til en ny bøtte). Den første kultur kan nu sigtes for larver, over nogle uger. Billerne har en uvane, når de føler sig generede prutter de en luftvejsirriterende gasart ud (ligesom alle andre skyggebiller). Derfor er det vigtigt at få dem af vejen inden man høster larver, det er også vigtigt at kulturerne ikke bliver for gamle, jo ældre en kultur er jo mere gas er der i den.

Rosenbiller (Pachnoda marginata peregrina)
Den ultimative foderdyrsblomsterbille. Yderst produktiv, når igennem en generation på ca. 3-4 måneder hvis man holder den ved 25 grader og fodrer rigtigt godt.
Billerne fodres med billegele, overmoden frugt og blomster. Larverne med bladhumus, lidt frønnet træ, æblestykker, kompost osv. Holdes i f.eks. FLAJ-bokse fra IKEA, en gang om måneden pilles store larver fra og noget af bundlaget erstattes med vissent bøgeløv.

Argentinske kakerlakker (Blaptica dubia)
Stammer fra Mellem- og Sydamerika. Nyklækkede dyr er ca. 5 mm lange, fuldvoksne dyr godt 4 cm. Fuldvoksne hanner har vinger, det har damerne ikke. Hanlige nymfer kendes på, at deres vingeanlæg er dobbelt så store som hunnymfernes. Denne kakerlak kan ikke overleve og formere sig i huse. Ved 25 grader varer det 1/2 år fra nyklækket nymfe til adult. Ved konstant 28-30 grader varer det kun omkring 2 måneder. Årsproduktionen pr hun er i gennemsnit 150 unger. Føder levende unger (æg-levende-fødende). Det tager snildt et halvt år før der kan høstes fra en nystartet kultur.
Dubia kakkerlakker er rolige og klatrer ikke på vægge, de stiller høje temperaturkrav og formerer sig relativ langsomt, derfor bliver de aldrig en plage.
Dubia kakerlakker erstatter vidtgående hjemmeavlede større fårekyllinger, i modsætning til disse lugter og larmer de ikke - og så er de faktisk smukke!.
Dyrene holdes i f.eks. en 50 liters smartbox med god ventilation. Bundlag er unødvendigt, og egentlig kun til besvær. Som indretning bruges æggebakker stablet ovenpå hinanden. Der fodres efter behov i en flad skål med f.eks. vores insektfoder. I en anden skål kan gives lidt frugt f.eks. æble. Dyrene vil sætte pris på en vandbeholder med låg, i en slidse i låget har man en bomuldsvæge så dyrene kan drikke uden at drukne. Produktiviteten stiger med tiltagende befolkningstæthed, dyrene skal nærmest ikke kunne røre sig uden at støde ind i en artsfælle.
Forebyggende mod mideinfestation anbefales det at introducere buffaloorme (Alphitobius diaperinus) i kulturen. Larverne af disse vil desuden blive spist af større frøer og mindre øgler.

Chokoladekakerlakker (Blatta lateralis tidligere Shelfordella tartara)
Stammer fra Centralasien. Nyklækkede dyr er få mm lange, fuldvoksne dyr knap 3 cm. Fuldvoksne hanner har vinger, det har damerne ikke. Hanlige nymfer kendes på, at deres vingeanlæg er dobbelt så store som hunnymfernes, hunnerne er næsten sorte på bagkroppen. Denne kakerlak kan overleve men officielt ikke formere sig i huse. Holdes lunt gerne op til 30 grader, er meget mere produktive end Blaptica dubia. Oothekerne klistres fast til interiøret eller droppes, har man brug for små nymfer kan man samle ootheker og opbevare dem relativt lunt og let fugtigt - nymferne klækker efter 2-3 uger. Dyrene holdes i f.eks. små sweaterbokse med god ventilation. Bundlag er unødvendigt, og egentlig kun til besvær, er man ikke altid hjemme ved kakerlakkerne kan der bruges hønsepiller, så er der både bundlag og altid mad. Som indretning bruges æggebakker og toiletpapirruller stablet ovenpå hinanden. Der fodres efter behov i en flad skål med f.eks. vores insektfoder. I en anden skål kan gives lidt frugt f.eks. æble. Dyrene vil sætte pris på en vandbeholder med låg, i en slidse i låget har man en bomuldsvæge så dyrene kan drikke uden at drukne. Produktiviteten stiger med tiltagende befolkningstæthed, dyrene skal nærmest ikke kunne røre sig uden at støde ind i en artsfælle. Forebyggende mod mideinfestation anbefales det at introducere buffaloorme (Alphitobius diaperinus) i kulturen. Larverne af disse vil desuden blive spist af større frøer og mindre øgler. Vi har tidligere holdt en kakerlak der blev solgt som Shelfordella tartara, der viste sig at være en skadedyrskakerlak, og ikke Shelfordella, derfor har jeg igennem en del år været modstander af chokoladekakerlakker. Den variant vi har fået nu må siges at være rigtige chokoladekakerlakker og ser ud til at være sikre i de små hjem, man skal dog som altid undlade at tømme en beholder med flere tusinde dyr ud i stuen. Erstatter vidtgående alle størrelser af fårekyllinger.

Rødhovedet kakerlak (Oxyhaloa deusta) GLASKRAVLER
Vi faldt over denne lille fine kakerlak på op til 2-2,5 cm hos en tysk bekendt, det røde hoved er meget påfaldende og det ser ud til, at de dyr der æder den bevidst går efter hovedet. Arten stammer fra Østafrika til Sydafrika og holdes tørt i beholder indrettet med æggebakker ligesom hvæsende kakerlakker. Ligesom hvæserne er der tale om en glaskravler og denne art er rimeligt hurtig.
Lidt usædvanligt er denne art nærmest afhængig af vissent løv og bøgeblade, så man kan passende bruge nedfaldsløv som bundlag. Der fodres med insektfoder, universalfoder og andet godt, og så må man endelig ikke glemme vådfoder i form af f.eks. gulerødder, kartofler og frugt. Meget produktiv ved temperaturer omkring de 28 grader, og er faktisk så fin at den også går an som terrarieinsekt. Velegnet til små og mellemstore insektædere.

Glatte kakerlakker (Symploce pallens) HURTIG GLASKRAVLER
Pantropisk kakerlak, formentlig spredt af mennesker. Nyklækkede dyr er mindre end små bananfluer, fuldvoksne dyr knap 1,5 cm - fremragende til f.eks. farvefrøer eller spiderlings, selv de helt små arter kan være med her. Fuldvoksne hanner har vinger, det har damerne ikke. Denne kakerlak kan overleve men officielt ikke formere sig i huse. Holdes lunt gerne op til 30 grader, er meget mere produktive end Blaptica dubia. Oothekerne klistres fast til interiøret eller droppes, har man brug for små nymfer kan man samle ootheker og opbevare dem relativt lunt og let fugtigt - nymferne klækker efter 2-3 uger. Dyrene holdes i f.eks. høje slikbøtter med god ventilation. Bundlag er unødvendigt, og egentlig kun til besvær, er man ikke altid hjemme ved kakerlakkerne kan der dog bruges hønsepiller, så er der både bundlag og altid mad. Som indretning bruges æggebakker og toiletpapirruller stablet ovenpå hinanden. Der fodres efter behov i en flad skål med f.eks. vores insektfoder. I en anden skål kan gives lidt frugt f.eks. æble. Dyrene vil sætte pris på en vandbeholder med låg, i en slidse i låget har man en bomuldsvæge så dyrene kan drikke uden at drukne. Produktiviteten stiger med tiltagende befolkningstæthed, dyrene skal nærmest ikke kunne røre sig uden at støde ind i en artsfælle.
Forebyggende mod mideinfestation anbefales det at introducere buffaloorme (Alphitobius diaperinus) i kulturen. Larverne af disse vil desuden blive spist af større frøer og mindre øgler.
Glatte kakerlakker er glaskravlere og lynhurtige,  man skal have tingene klar inden man går i gang med at fodre eller fange kakerlakker ud, og sørg for at have avls beholderen i en større plastbeholder når du skal åbne låget, så du kan holde styr på eventuelle rendemasker. Inden du anskaffer dig denne art må det anbefales at du får erfaring med andre glaskravler såsom hvæsende kakerlakker og grønne kakerlakker. Brug evt. en barriere af vaseline eller stophanefedt i beholderen.

Små hvæsende kakerlakker (Elliptorhina chopardi) LANGSOM GLASKRAVLER
Stammer fra Madagascar. Nyklækkede dyr er ca. 5 mm lange, fuldvoksne dyr ca. 45 mm. Denne kakerlak kan ikke overleve og formere sig i huse. De almindelige hvæsende kakerlakker formerer sig meget langsomt, men de små hvæsende kakerlakker er faktisk produktive på niveau med Dubia kakerlakker, fuldvoksne dyrer guf for de store insektædere, og også nymferne er nogle kødfulde krabater. Føder levende unger (æg-levende-fødende). Hvæsende kakerlakker er glaskravlere men heldigvis langsomme, og er således en god art til at blive fortrolig med glaskravlere.
Dyrene holdes i f.eks. en 50 liters smartbox med god ventilation. Bundlag er unødvendigt, og egentlig kun til besvær, er man ikke altid hjemme ved kakerlakkerne kan der bruges hønsepiller, så er der både bundlag og altid mad. Som indretning bruges æggebakker og toiletpapirruller stablet ovenpå hinanden. Der fodres efter behov i en flad skål med f.eks. vores insektfoder. I en anden skål kan gives lidt frugt f.eks. æble. Dyrene vil sætte pris på en vandbeholder med låg, i en slidse i låget har man en bomuldsvæge så dyrene kan drikke uden at drukne. Produktiviteten stiger med tiltagende befolkningstæthed, dyrene skal nærmest ikke kunne røre sig uden at støde ind i en artsfælle.
Forebyggende mod mideinfestation anbefales det at introducere buffaloorme (Alphitobius diaperinus) i kulturen. Larverne af disse vil desuden blive spist af større frøer og mindre øgler.

Grønne kakerlakker (Panchlora nivea og Panchlora sp. Giant) HURTIG GLASKRAVLER - MEN KUN SOM VOKSEN
Stammer fra Mellemamerika. Hunner bliver knap 25/30 mm og hannerne godt 15/20mm lange for hhv. nivea/Giant. Kan ikke overleve i huse. Ved 24 grader varer det 5-6 1/2 måneder fra nyklækket nymfe til adult. Ved konstant 28-30 grader varer det kun 2 1/2 - 3 måneder. Man fodrer kunmed de fuldvoksne dyr.
Luftfugtigheden skal være over 80%. Ved 24 grader er hunnerne parringsberedte 6 dage efter det sidste hamskifte og to måneder senere klækker de første unger. Hunnerne kan få yderligere 1-2 kuld. Der klækker 28-60 nymfer pr. kuld, i gennemsnit 46 stk. I løbet af et år bliver 15-20 dyr til omkring 350.
En tætsluttende beholder med grundareal 20 x 40 cm og en højde på mindst 20 cm samt en lille udluftningsrist er passende til 300-500 dyr.
Bundlaget består af fugtigt spagnum i en højde af 5 cm, ovenpå dette anbringes plastæggebakker (de rådner ikke) eller vissent løv.
Beholderen skal betjenes ovenfra i et lyst område, pga. kakerlakkernes livlighed og flyveevne kan det være nødvendigt at nedkøle beholderen en smule inden man fanger voksne dyr til fodring.
Foderet kan f.eks. være vores insektfoder og frugt. Gerne banan, gulerod og appelsin. De voksne dyr sætter stor pris på lidt honning.
Der skal fodres forsigtigt, så foderet ikke skimler eller bliver mideinficeret. Der fodres 1-3 gange ugentligt. Dyrene har ikke brug for drikkevand hvis de får frugt og lidt grønt at spise. Forebyggende mod mideinfestation, der ofte finder sted ved kakerlakker der har brug for fugtigt substrat, kan det anbefales at introducere buffaloorme (Alphitobius diaperinus) i kulturen. Larverne af disse vil desuden blive spist af mange insektædere. Alt i alt en kakerlak primært for liebhavere, den er svær at holde, og lidet produktiv, men har man overskuddet til at kæle for den er den et godt tilskudsfoder.

Mælkeurttæger (Oncopeltus fasciatus)
Nordamerikansk tæge, der i naturen lever på den smågiftige milkweed. Vores dyr er en laboratoriestamme, der lever af solsikkefrø og spiret hvede. Dyrene starter som knap 1 mm store knaldrøde små fyre (altså mindre end springhaler) og i løbet af 5 uger er de fuldvoksne dyr på 15 mm. Tægerne er utroligt produktive og smukke og ser ud til at kunne erstatte små fårekyllinger.
Holdes ved 25-30 grader, foderet er afskallede solsikkefrø, dyrene lægger æg i vat, æggene er initielt gule, efterhånden som de modnes bliver de røde. Alle stadier kan holdes sammen, men for nemheds skyld anbefales det at skille dyrene i dag- eller ugehold. Op til 1000 individer kan holdes i f.eks. standard 20x20x30 cm insektarier, der belyses 14 timer i døgnet.
Yngre stadier smager melet og sødt, instar 5 (stadiet lige før de bliver fuldvoksne) og voksne dyr smager af tæge (hen ad koriander) og er ikke egnede til foder - til gengæld er de SMUKKE. Tor Linbo en amerikansk frøtosse kalder mælkeurttæger for "den gifte mands fårekylling". For yderligere info se Flemmings artikler i NHFs tidsskrift og Eksotiske Insekter.

Svævealger (Chlorella vulgaris)
Holdes i f.eks. store sylteglas eller bananfluebøtter i afgasset vandhanevand. Der røres rundt dagligt, hver gang man går forbi. Alternativt anbringes en iltsten i hver kultur..  En ny kultur bliver grøn i løbet af en uges tid hvis den står i dagslys uden direkte sol. Kulturen bør 1 gang ugentligt "fodres" med en 2-3 dråber flydende gødning.. Ny kulturer startes ved at dele en kultur i 2 portioner og fylde op med vand fra vandhanen. Når Moina, fiskeyngel eller haletudser skal have algerne hælder man blot noget af algesuppen i vandet.

Bladlus
Der findes en lang række forskellige arter af bladlus, med mere eller mindre specifikke krav til værtsplanten. Vi har tidligere lavet havrebladlusen  (Rhopalosiphum padi). Det er en tyk, dybgrøn, 1-2 mm stor bladlus. Dyrkes på spiret hvede eller havre. Hvis den holdes ved 15-25 grader med 14-16 timers dagslys, vil dyrene ikke udvikle vinger. Alle dyr vil være hunner, der formerer sig partenogenetisk og føder levende unger. Arten er uhyre produktiv, man starter ny beholdere med hvede hver uge, så har man løbende forsyninger klar til de kære små. Når du skal inficere nye planter drysser du blot bladlus udover dem eller stiller en gammel kultur mellem nogle ny. Så længe der er næring i "græsset" bliver bladlusene i deres bakker. Vi sælger hvedekerner til hjemmeavl.
Vi er nu gået over til den meget større ærtebladlus (Acyrthosiphon pisum), der kan blive helt op til 6 mm stor, dog typisk 3-4 mm når man høster. Dyrkes i flad beholder, i hvilken man har sået f.eks. ærter eller hestebønner, efter samme princip som de små bladlusarter. Godt med lys i 14 timer i døgnet, temperatur mellem 20 og 25 grader. Formerer sig ved jomfrufødsel af levende unger og er faktisk meget produktive. Går ikke på terrarieplanterne. Ærterne opblødes i vand et døgns tid inden de sås i f.eks. så-prikle-jord eller kokoshumus, efter samme princip som hvedekernerne. De nyspirede ærter placeres ved siden af de gamle og lusene vandrer selv over, alternativt kan man nemt banke lus af ærteplanterne. Vi sælger ærter til hjemmeavl, ærterne opblødes i vand i 24 timer og kan herefter sås i kokoshumus eller så-priklejord. Der skal startes nye bøtter hver uge. Holdes bladlusene suboptimalt vil næste generation udvikle vinger og begynde at formere sig ved kønnet formering - på den måde sikrer bladlusene sig at nogen individer kan komme væk og starte forfra et sted, der flyder i ærteplanter! 

Tøffeldyr (Paramecium sp.)
Holdes i f.eks. store sylteglas eller bananfluebøtter i afgasset vandhanevand. Tøffeldyr er infusorier, der lever af bakterier der fremelskes ved at tilsætte kulturen 1-2 dråber mælk ca. hver anden dag. Vi er begyndt at vaske bananskræl, skære det ud i bidder på 2x5 cm, tørre det nogle dage og derefter tilsætte en bid til kulturen. Dette giver en jævn produktion af foder til tøffeldyrene og tilsyneladende også lidt større udbytte, for god ordens skyld skal der stadig fodres en dråbe mælk efter behov. Opbevares lyst, og ikke i direkte sollys og ved stuetemperatur. En kultur holder ca. 1 måned inden den brænder sammen. Kulturen kan deles en gang om ugen. Kan fanges i en helt fin sigte eller man kan med en pipette høste vand med tøffeldyr fra den øverste cm i kulturen og derefter komme dette i rent vand i et højt slankt glas som f.eks. en kolbe, tøffeldyrene vil herefter samles sig i den øverste del af vandet.

Fårekyllinger
De forskellige arter af fårekyllinger holdes stort set ens. Varmt og tørt med adgang til fugtfoder og en bakke at lægge æg i.
Vi har valgt to lidt usædvanlige arter: steppefårekyllingen (Gryllus assimilis), fordi den er mere stille end de andre arter, er produktiv, har en fornuftig størrelse og ikke lugter (i modsætning til dens fætter, den sorte fårekylling, der decideret stinker), hverken som levende eller død. Endelig skal den have det varmere end de fleste andre arter og skulle den undslippe vil den ikke kunne etablere sig i et normalt hjem.
Den anden art vi har valgt er den kortvingede fårekylling (Gryllodes sigillatus) der er meget produktiv, lille, skal holdes relativt varmt og forbliver lille i lang tid. Primært en fårekylling for folk der har brug for store mængder mikrofoder.
Generelt må det siges at fårekyllinger kræver en noget større arbejdsindsats end en kakerlakkultur. For de fleste kan det bedre betale sig at opdrætte kakerlakker og så købe fårekyllinger ved behov. Fårekyllingerne holdes i store plastbokse, der skal være velventilerede, stillestående luft og højluftfugtighed fører til mideeksplosion. Kassen indrettes med æggebakker eller køkkenrulle-ruller som skjulesteder. Der fodres med alt fra fiskefoder, over havregyn, til kyllingepiller og springhalens universalfoder. Nogen bruger vandbeholdere til dyrene, vi fodrer med fugtfoder (kartofler og andre rodfrugter, frugt osv). Fårekyllingerne skal have en bakke at lægge æg i, f.eks. den plastbøtte du købte dem i. I bøtten fyldes fugtig kokoshumus eller spagnum, alternativt oasis. Det kan være en fordel at dække med et metalnet, der tillader hunnerne at lægge æg men ikke at grave i jorden. Æggebakker udskiftes 3 x om måneden. Ungerne klækker efter ca. 12 dage. Skal holdes let fugtigt i starten. Fodres som de voksne. En steppefårekylling lever 3 mdr og hunner lægger knap 300 æg i den tid, en kortvinget fårekylling kan ligge op til 1800 æg!

Stor mosesnegl (Lymnaea stagnalis)
Skraldemand hos dafnier og andre vandlevende foderdyr. Ånder ved lunger og bruger derfor ikke vanddyrenes ilt. En mosesnegl pr. dafniebalje fungerer fint, sneglen spiser døde dafnier og foderrester, dens afføring medvirker til et sundt mikrooliv med dannelse af infusorier dafnierne kan leve af. To mosesnegle i samme beholder vil give unger...

Vandrende pinde (Baculum extradentatum også kaldet Medauroidea extradentata)
Klassisk vandrende pind fra Vietnam, hunnerne bliver op til 11 mm lange, hannerne kun 75 mm. karakteristisk er de to dæmonhorn dyrene har i panden. Holdes i rummelige, velventilerede terrarier ved stuetemperatur. Fodres med brombærblade, rosenblade, hindbærblade og blade fra andre arter i rosenfamilien. Kan formere sig såvel kønnet som ukønnet, afhængig af om der er hanner tilstede i kolonien. Æggene droppes af hunnen og klækker løbende. De ny klækkede nymfer er godt 1 cm lange, men vokser hurtigt til. Når vi skal  fodre med dem, samler vi en flok i en passende lille bøtte og ryster dem til der dannes en kugle. Ind til dyrene, som straks kommer farende til når de ser pindene arbejde for at komme fri af hinanden. Ikke basisfoder, men et sjovt terrariedyr og et værdsat tilskudsfoder.

Kirsten, Maya og Flemming

Email: info@springhalen.dk

Vi arbejder konstant på at udvide vores sortiment af foderdyr og dyrkningsvejledninger - sig til hvis du savner noget!