|
Først tusind tak til Annie Jensen og Kristoffer Bjørn for brug af deres flotte
fotos.
Endetarmsfremfald
eller analprolaps er en almindelig tilstand hos frøer. Tilstanden kan ses ved
forstoppelse efter overfodring men kan dog også være tegn på en stor
parasitbyrde. Hos sunde dyr er den hyppigste årsag for store foderemner i for
store mængder. Frøen fremstår i starten upåvirket, men kan dog efterhånden blive noget mat i
sokkerne med nedsat appetit. Går tilstanden ikke hurtigt i sig selv vil
tarmstumpen begynde at irritere frøen, ubehandlet kan tarmstumpen blive
inficeret, evt. rådne og frøen kan dø.
Heldigvis går tilstanden som regel i sig selv igen når patienten har siddet lidt
med r…. i vandskorpen. Derfor vent du roligt en dags tid eller to inden du går
i gang med behandlingen. Er man nødt til at behandle er målet med behandlingen i
første omgang at mindske hævelsen i tarmstumpen, hvorved denne vil smutte på
plads af sig selv. Dette kan gøres ved at drysse sukker på tarmstumpen eller
lade frøen sidde med stumpen i en kraftig sukkeropløsning (1 spiseskefuld sukker
i en kop vand) i en halv time dagligt til tarmen er på plads. Den hyperosmolære
sukkeropløsning vil trække væske ud fra tarmvæggen og mindske hævelsen.
Alternativt kan man dyppe en vatpind i lidt vaseline og forsigtigt skubbe
stumpen på plads, dette skal gøres inden tarmstumpen svulmer op.
I USA kan man købe et hæmoridemiddel kaldet Preparation H, som indeholder
binyrebarkhormon og et karsammentrækkende middel. En behandling med dette virker
også. Jeg har ikke afprøvet det, men det danske hæmoridemiddel Proctosedyl, der
har lignende indhold, skulle have samme effekt.
Med de to sidste løsningsmodeller er vi derovre hvor tungen skal holdes lige i
munden og det vil være relevant at få en god dyrlæge med på sagen med mindre man
ved man gør. Hvordan undgår man så det her? Tjah, tilbyd måske lidt mindre
foderemner, pas på at frøerne ikke foræder sig, pas også på at frøerne ikke æder
2 kg bundmateriale for hver bananflue de spiser.
Afslutningsvis vil det være
relevant at få undersøgt en afføringsprøve. Dette skal gøres af en der er vant
til at se på frøafføring. Der er fra naturens hånd encellede dyr, der skal være
i tarmen på kræene, der vil være et par mider og andet godt. Hvis en person, der
ikke er vant til det, ser på frøafføring i et mikroskop, kan det give en
gevaldig forskrækkelse og medføre unødvendige og farlige behandlinger.
|
|
Vær opmærksom på at stress, specielt hos ungdyr, kan give sig udslag i at
frøerne ikke vil spise og evt. ligger på ryggen og spjætter i kramper. Sker dette kan du
prøve at anbringe frøen i en lav skål med lidt lunken sukkervand i. Lad frøen
ligge der i en halv times tid og flyt den så til et karantæneterrarie, og lad
den blive der i mindst en måned gerne tre. Oplever du jævnligt dette fænomen
skal du også overveje om dine dyr får de
vitaminer og mineraler de har brug
for.
Stress kan udløses under transport, hvis du piller for meget ved terrariet for
at holde øje med frøerne, eller hvis du holder mange frøer sammen i små beskidte
terrarier. Stress kan også udløses hvis du holder frøerne for varmt eller for
koldt. Som en tommelfingerregel skal frøerne holdes ved 24-28° C om dagen,
faldende til 20-22° C om natten. Enkelte arter, såsom Ranitomeya fantastica
og Minyobates steyermarki, er højlandsdyr og skal følgelig have det
køligere.
Når du er på messe så lad venligst være med at ryste bøtter med frøer, var
de ikke stressede i forvejen er sådan en rystetur lige hvad de har brug
for for at gå i stress-kramper. |
